Aline Ikke Alene
Beskrivelse
Historien over en historie. Baseret på fortællingen om en kvindes følelsesladede
rejse - i spændingsfeltet mellem frustration og lykkefølelse.
Fra dans i gaderne til “danse-uland” Danmark.
Fra Cubas nationale ballet til Granhøj Dans.
Fra tredjeverden til velfærdsstat.
Fra varme til kulde
Fra sol til mørke
Fra pige til kvinde
Fra én verden til en anden.
En kvindes konstante vandring
Med danseren selv på scenen fortæller Palle Granhøj hendes livshistorie i sin personlige fortolkning. I løbet af sin karriere har han bevæget sig fra et abstrakt formsprog og henimod en mere konkret og personlig søgning af emnevalg. Portrætforestillingerne markerer en konsekvens af denne søgning.