Jeg er rig
Eller historien om hvordan en ganske almindelig dame kan komme til at slå sin svoger ihjel, og derefter forsøge at skjule hans lig
Beskrivelse
Kirsten er 50+ og bor alene i et overbelånt hus. Om en time får hun besøg af et par potentielle købere.
Men inden de kommer, for at se på huset, er hun lige nødt til at skjule et lig. Hvor svært kan dét være...?
Forestillingen "Jeg er rig" er en rørende og morsom historie om en helt almindelig kvinde i en meget ualmindelig situation. Om et uskyldigt kys med dødelig udgang, og en datter, der ringer på det helt forkerte tidspunkt. Om eksmandens nye kæreste, der er fængselsbetjent. Om svogerens kuffert fyldt med tvivlsomme penge. Og selvfølgelig også lidt om hævn.
Originaltitel: Jeg er rig