Gud bevare Danmark
En folkelig sammenkomst, med underholdning, fællessang og quizzer...
Beskrivelse
Gud bevare Danmark er en folkelig sammenkomst med underholdning, fællessang og quizz, hvor emnet nationalisme og danskhed bliver set i et tankevækkende og humoristisk lys.
Forestillingen starter allerede, når gæsterne bliver mødt i døren af Sofie Pallesen og budt hjertelig velkommen med den så velkendte danske imødekommenhed og hjertevarme.
Med forestillingen Gud bevare Danmark skal vi prøve at finde ud af, hvad nationalisme er for en størrelse. Det er os magtpåliggende at give så mangfoldigt et billede af virkeligheden som muligt og med humor, plathed, musik, dans og fællessang bidrage til selvransagelse og reflektion over din egen hverdag i Danmark.