Frøken Mærkværdig & Karrieren
Poetisk anarkistisk musikperformance for unge om at kæmpe med egne og andres forventninger
Beskrivelse
”Man skal være en af de ti bedste ellers er man ingen”. Frøken Mærkværdig kæmper med akut præstationsangst og mindreværd i sit liv som ungt fremadstræbende storbymenneske med kreativ karriere. I kampen mod sit indre mørkemonster giver hun op og begraver de storslåede forventninger til sig selv. Nu er hun ingen, men hun ER alligevel…
Børn og unge bukker i stigende tal under for høje forventninger med stress og depressioner.
Kan Frøken Mærkværdig’s opgør med de storslåede forventninger være med til at vise en vej ud af præstationsræset? Hvor glæden ved at være, kan være et mål i sig selv.
Frit efter Joanna Rubin Drangers kult-billedroman af samme navn.