Nisser på afveje
- i skraldedronningens rige
Beskrivelse
På en losseplads, højt mod nord på et sted man kalder “Væk”, ligger det kasserede legetøj - alle de julegaver børn ikke gider lege med længere.
To røde huer dukker op. Det er nisserne Pok og Nukinuk. De er taget på eventyr fra Julemandens værksted med et skattekort de fandt i sneen.
De to frække nisser er blevet væk i “væk”. Nisserne er kommet alvorligt på afveje og kommer for alvor i problemer, da de finder ud af, at det er julemandens skattekort, de har taget med på eventyr.
For uden kortet kan julemanden ikke finde vej til børnene juleaften, og så bliver det jo ikke rigtig jul.
Nisserne Pok og Nukinuk må bruge al deres snilde og nisselogik for at redde julen!