Latter i mørket
Hotel Pro Forma: Sindet bedrager
Beskrivelse
Danmarks internationale performanceikon Hotel Pro Forma iscenesætter Vladimir Nabokovs (Lolita) store fortælling om dræbende begær. Reumert-vinder Kirsten Dehlholm skaber en iscenesættelse, hvor sanserne skærpes, når du som gæst sidder i lys og mørke - med høretelefoner på. Dogmefilmens gudfar Mogens Rukov skriver manuskriptet om Albinus, der forlader sin familie til fordel for den unge, smukke Margot. Han mister synet i en bilulykke og derpå udsættes for pirrende sindstortur af sin elskerinde og hendes hemmelige elsker.
Historien fortælles i tre akter på tre forskellige måder: i mørket, i lyset og i musikken.