½lelula
Egoland the opera
Beskrivelse
For et par år siden lagde tegneren Ivar Gjørup sin guddommelige antihelt Divus Madsen i graven efter mere end 25 år som hovedperson i tegneserien Egoland.
Divus blev jordfæstet efter alle (tegne)kunstens regler. Men det er jo ikke et ukendt fænomen i dén branche, at guder genopstår. Og i 2013 bliver der i sandhed STOR OPSTANDELSE på Aarhus Sommeropera, når Divus Madsen rejser sig fra de døde til nyt liv - som operafigur.
EGOLAND sættes i musik af komponisten John Frandsen, som også stod bag Aarhus Sommeroperas ambitiøse operatrilogi "Tugt og Utugt i Mellemtiden". Ivar Gjørup skriver teksten og står for den visuelle realisering af idéerne.