ottetusinde
Dine idéer - dit Aarhus!
Beskrivelse
I foråret 2014 kan vi præsentere en nyskabende Aarhus-forestilling, skabt af byens egne borgere. Vi slår dørene op og inviterer vores publikum til via Facebook at bidrage med ideer, karakterer og historier, der tilsammen skal danne en unik, overraskende og anderledes skildring af Aarhus.
Ideen udspringer af, at vi som teater i stigende grad ønsker at få inputs fra jer, kære publikum. At give jer mulighed for at være medskabende i forhold til det, I skal se i teatersalen. I inddrages i skabelsesprocessen og bestemmer, hvilken historie Teatret Svalegangen skal fortælle om Aarhus. Jeres input indsamles via vores Facebook-side, hvorefter dramatiker Brian Wind-Hansen bearbejder teksten.