Don Juan
Wolfgang Amadeus Mozart
Beskrivelse
Den Kongelige Opera er på turné i Jylland med en helt ny opsætning af Mozarts Don Juan. Forestillingen kan opleves i Randers, Holstebro, Esbjerg, Ålborg og Århus.
Skørtejægeren Don Juan kan ikke få nok af kvinder, og fører en lang liste over sine erobringer. Unge, gamle, tykke, tynde, høje og lave – for ham har de alle attraktionsværdi. Som en af de stærkeste fortællinger i operahistorien rører Mozarts Don Juan ved noget dybtliggende i alle mennesker. Nu kan du opleve klassikeren i forfriskende ny dogmeversion. Det unge, danske instruktør-talent Anna Dirkinck-Holmfeld skaber iscenesættelsen af Don Juan.