Tjener for to herrer
En unik og meget lattervækkende blanding af farve, musik, slapstick og kække replikker
Beskrivelse
Der er arrangeret ægteskab mellem arvingerne Pauline og Roscoe. Men da Roscoe bliver slået ihjel, tænker Paulines far, at det er ærgerligt ligefrem at aflyse festen.
Pludselig dukker Roscoe lyslevende op; men det er i virkeligheden Rachel, Roscoes tvillingesøster. Rachel prøver at få gennemført forlovelsen, så hun kan få medgiften og rejse væk med sin kæreste Stanley. Til at hjælpe sig hyrer hun den meget sultne musiker Francis.
Samtidig er Stanley gået under jorden. Det er nemlig ham, der har dræbt Roscoe. Da han også vil hyre Francis som tjener, øjner Francis muligheden for dobbelt op på pengebeholdningen – han skal bare sørge for, at de to herrer ikke opdager hinanden.