Metropolis Festival: Vortex
Intens og voldsom vindperformance
Beskrivelse
Vind er foranderlig og flygtig. På én gang destruktiv og livgivende. Det er denne uforudsigelige naturkraft, der spiller hovedrollen i nycirkus-kompagniet Non Novas betagende, ordløse og rørende performances. Naturligvis kan man ikke jonglere med vinden. Eller kan man?
Publikum suges med ind i orkanens øje, når Vortex forvandler uskyldighed og fabeldyrsfantasi til en intens og voldsom kamp mod vinden. Performeren hvirvles rundt i en endeløs kamp mod denne usynlige, evigt foranderlige kraft. En kamp, der er dømt til nederlag. Hendes ydre, beskyttende lag forsvinder, indtil kun kernen er tilbage. Det inderste, ærligste og allermest skrøbelige.