I Judasøjet

In the eye of Judas

Den gamle Giacomo skal dø. Hans sind bedrager ham allerede, og i hans øjne forvrænger virkeligheden sig som set gennem et prisme. Om natten indtager fortidens skikkelser hans ensomhed, og minderne dukker op. Beboelsesbygningen,
som har set ham vokse op, står der stadig, iskold og skræmmende på byens top. Dramaet udspilles i barnets erindring. Erindringen fører os fra den ene lejlighed til den anden. Vi gennemstrejfer gangene for dér at fange en lille del af den menneskelige natur ved et dørhjørne eller ved en trappes krumning. Vi dykker ned i en gigantisk bygning i form af et øje, som om et kamera tager plads i fortællerens øje.