Kærestebreve
Med Malene Schwartz og Jesper Langberg
Beskrivelse
Sønderborg Teaterforening er stolt over at kunne præsentere denne forestilling, som kun bliver spillet få steder uden for København. Det er Jesper Langbergs afskedsforestilling efter et langt glorværdigt liv som skuespiller, og forestillingen indbragte ved premieren mange roser til de to skuespillere.
Kærestebreve er historien om et livslangt forhold, der af skæbnens uransaglige årsager aldrig blev til virkelighed – livet kom på tværs. I deres livs efterår går det op for Melissa og Andy, at de måske har kastet vrag på en kærlighed større end den, de fleste får lov at opleve.