Det Magiske Lydcirkus
En nycirkus forestilling for børn og deres familie
Beskrivelse
Spiller en kagedåse saxofon? Kan en blyant danse? Og hvad har mavedans og flyvende bøger egentlig med hinanden at gøre? Intet er, som det ser ud til at være, når performer/jonglør Samuel Gustavsson og musiker Sture Ericson inviterer det unge publikum inden for i deres Magiske Lydcirkus. Her ændrer musikinstrumenter, kroppe, møbler og dagligdagens genstande funktion på magisk vis. Det er en intim og poetisk forestilling, der sanseligt og ordløst sætter gang i fantasien.
Det Magiske Lydcirkus er en videreudvikling af Kitt Johnson X-acts nycirkusforestilling Aber Dabei fra 2007.