Mordet i Vestermarie
Beskrivelse
Mordet i Vestermarie genfortæller den grufulde, men sandfærdige historie om et af de største justitsmord i Bornholms historie.
En tidlig morgen i 1833 blev Albert Dich på brutal vis røvet og myrdet på sin vej til Rønne. Dich var den rige og nærige kirkemøller fra Vestermarie, og landsbyen sættes på den anden ende i et inferno af ondsindet sladder. En håndfuld mistænkte peges ud og arresteres på skift, mens de få sandheder om mordet fortaber sig i udueligt politiarbejde.
Først da der kom hjælp udefra, kom der skub i opklaringen, men da var det allerede længe siden, at mordet blev begået. Og i dag tyder alt på, at den forkerte blev straffet for det voldsomme og blodige overfald.
Originaltitel: Mordet i Vestermarie