Blåt
Filiorum præsenterer... Teatermagi i juletiden
Beskrivelse
Det nye teaterspillested for børn og unge Filiorum præsenterer...Teatermagi i juletiden. Kulturskolernes lokaler bliver omdannet til et vinterlandskab, hvor børn i alderen 0-4 år sammen med deres voksne kan opleve teatrets fantasifulde og fantastiske univers.
Blåt er en poetisk og legende danseforestilling. Omdrejningspunktet er vand. Denne magiske klare, blå, grønne, turkise og natsorte substans, der naturligt og helt unikt findes både flydende, fast og som gas, fortolkes på scenen af to dansere og en musiker. Vand indbyder til leg, og Blåt leger med. Blåt fordyber sig i den glæde og fascination, vand rummer, og formidler det i et udtryk af legelysten livskraft.