Forhør 5
Beskrivelse
”Hvorfor er himlen blå? Hvad er kærlighed? Er du bange for at dø?”
FORHØR er en improviseret teaterforestilling baseret på spørgsmål og svar.
I projektørlyset sidder en person og bliver forhørt. Forhøreren stiller spørgsmål i alt lige fra quiz spørgsmål til dybt personlige spørgsmål.
Stemningen mellem de to vil udvikle sig fra den rolige og mere afdæmpede udspørgen til det mere barske FORHØR - og tilbage igen. Uvidenhed, nørdede kompetencer og store personlige hemmeligheder bliver blottet for den nysgerrige tilskuer, som aldrig helt ved hvad der er rigtigt eller forkert.
Undervejs vil rollerne blive byttet om, og publikum får også mulighed for at byde ind i forhørsprocessen.