3 Brødre
Tjekhov som moderne komedie med mænd på kanten
Beskrivelse
Hvad sker der, hvis du bytter om på kvinder og mænd i Tjekhovs klassiker Tre Søstre? Og hvad nu hvis de 3 brødre befinder sig i et af Danmarks randområder, hvor mange af kvinderne for længst er flygtet for at få sig et liv med uddannelse, nye muligheder og succesrige mænd? Hvad nu hvis de 3 brødre længes efter den perfekte kvinde, det spændende job og den levende storby København? De dagdrømmer hver eneste dag, men sidder uhjælpeligt fast i barndomshjemmets sofa. Det er tragisk! Men også hylende morsomt, når instruktør Anders Lundorph iscenesætter 3 BRØDRE som en komedie med farcelignende, groteske situationer.