Maria og Mohammed
- en kærlighedshistorie i stumfilmstempo
Beskrivelse
Mohammed skal tvangsgiftes med sin kusine Den skønne Soraya. Den højgravide Maria har problemer med sin voldelige eksmand Carlo. De må tage flugten. Undervejs støder de i bogstavelig forstand ind i hinanden og sød musik opstår. Men deres forfølgere ånder dem i nakken, og kærligheden synes umulig. Dog, hvor der er vilje, er der vej…
”Maria og Mohammed” er et miks af film og teater tilsat virtuos nykomponeret musik. Den har sit eget formsprog hvor 20’ernes flimrende og hakkende stumfilm kombineres med en nutidig dansk virkelighed i et sort/hvidt univers. ”Maria og Mohammed” er underholdning med lige dele grovkornet humor, slapstick og romance i en historie med masser af stof til eftertanke.