I Maltagliati
En del af CPH STAGE 2014
Beskrivelse
I Maltagliati handler om en gammel kvinde, som står i sit køkken og tilbereder en pastaret til en gæst. I løbet af en formiddag genlever hun sit liv igennem sange.
Forestillingen opføres på dansk og italiensk, og bliver først og fremmest sunget. Sangene er en blanding af italienske folkesange og nykomponerede sange af Sandra Pasini, som står på scenen i en stærk fortælling om et kvindeliv.
Sandra Pasini om forestillingen: Jeg har altid været interesseret i de italienske folkesange, fordi de formidler almindelige menneskers følelser, længsler og drømme. Sangene er de jævne menneskers stemme og indeholder alle aspekter af et hverdagsliv: arbejde, kærlighed, kamp, fødsel og død.