Den Røde Ballon
Beskrivelse
Den Røde Ballon bygger på en af de største klassikere i fransk børnelitteratur; historien om venskabet mellem drengen og den røde ballon. Et venskab som i Tim Rushtons nye version udspiller sig i Carlsbergs verden af i går, med sine fantastiske bygninger, snoede skorstene, kobberkedler, bryggerheste, brosten og kæmpe elefanter.
Legende introduktion af børn til børn. Den Røde Ballon starter ud med en 15-20 minutter lang introduktion med to børneværter fra Tivoli Balletskole. Her vil de legende fortælle om dansens væsen – uniformer, tylskørter og tåspidssko. For hvad vil det sige at danse ballet og moderne dans?
Opført af Tivoli Balletskole for børn i 4-10 års alderen.