Kaffesalon
- kun for kvinder
Beskrivelse
Syngende servitrisser og spændende sofasøstre. Sladder og slåskampe over kaffebordene.
Aktuelle kvinder og kendte kunstnere underholder og provokerer til Kaffesalon i foyeren. Kaffesaloner har rystet, rusket og overskredet grænser, og indimellem er der fældet en tåre.
Salonværtinde Pia Jette Hansen har lavet saloner i 13 år. Kaffesøstre, mødre, døtre og veninder strømmer allerede til Kaffesaloner på Østre Gasværk Teater.
Vi tager hul på endnu en sæson med grin, overraskelser og diskussion for kaffetørstige kvinder i alle aldre.
Prisen er inkl. et stykke af dagens kage og kaffe ad libitum.