Indenfor murene
Klassiker i stjernebesætning
Beskrivelse
Nathansen, der selv var jøde, skildrer mesterligt og med stor psykologisk indsigt en jødisk familie i datidens København. Hos familien Levin hersker de gamle dyder og traditioner, men en ny tid og et opgør med verden af i går banker på, da datteren Esther forelsker sig i Jørgen, som ikke blot er kristen men også søn af Adolf Levins arvefjende. Indenfor murene er en universel fortælling om kærlighed på tværs af kultur, tradition og generation. I denne opsætning kan man som ægteparret Levin opleve Ghita Nørby og Waage Sandø, rollen som etatsråd Herming spilles af Preben Kristensen. Yderligere på på rollelisten ses blandt andre Nicolaj Kopernikus som Meyer og Sofia Nolsøe som Esther.