Som i himlen
Beskrivelse
Vi er blandt lægfolk i en afsides beliggende landsby, hvor vanens magt er stor, og hvor ethvert nyt tiltag opleves som en trussel mod det bestående.
En dag ankommer den verdensberømte dirigent Daniel Daréus - han har altid stræbt efter at nå folks hjerter med sin musik og oplever det lykkes i sit arbejde med det lokale kirkekor. Og ikke kun hans eget, men hele landsbyens liv ændres.
Forestillingen er en fortælling om, hvordan kærligheden og døden kæmper en evig og aldrig afsluttet kamp. Livet koster livet! Vi kan fravælge kærligheden i angst for at miste, eller vi kan elske og dermed binde os til livet vel vidende, at det ender med adskillelse og død.