Tove! Tove! Tove!
Af Sort Samvittighed
Beskrivelse
Tove Ditlevsen var en mester i at skildre livet hudløst ærligt og på godt og ondt. Med sin blanding af humor, inderlighed og sarkasme lagde hun ikke fingrene imellem, når hun gennem sit omfattende forfatterskab beskrev livet som barn, ung og voksen. Tove Ditlevsen formåede ikke mindst – længe før kvindebevægelsen opstod – at give kvinderne og deres liv en stemme med sine rørende og vedkommende skildringer af livet, som hun så det. Tove Ditlevsens liv og værk smeltede mere og mere sammen, når hun med sikker sans for selviscenesættelse ganske usminket gav danskerne indblik i sine ulykkelige ægteskaber, sin narkomani, depressioner, indlæggelser og alkoholmisbrug.