Ring af Ild
En musikalsk rejse i Cashland
Beskrivelse
”En aften der udmærkede sig ved gode, vedkommende, rørende og kraftfulde fortolkninger af Johnny Cash’s tekster, musikalsk overlegne musikere på den charmerende måde, og ikke mindst fulde huse... det var fedt, vi vil have dem igen i næste sæson og kan kun anbefale dem videre!”
Sådan sagde Teater Svalegangens direktør Per Smedegård, da Charlotte Munck og Jesper Lohmann gæstede teatret med deres fortolkninger af Johnny Cash’s sange i september 2013.
Nu er de tilbage med forestillingen ”Ring af ild” - en ny intim invitation indenfor i legendariske John Cash’ fine sangunivers. Charlotte Munck og Jesper Lohmann synger og introducerer sangenes temaer med små monologer, anekdoter og digte.