Jeg hedder Bente
om at se en ven forsvinde
Beskrivelse
Jeg Hedder Bente er en tragisk komedie om fire kvinders stærke og kærlige venskab. Da Bente som 55-årig får konstateret Alzheimers er det vennerne, der er omkring hende frem til hendes død. Det giver dem anledning til at reflektere over det levede liv, og de valg de har truffet. Og Bentes tragedie ændrer dem alle.
Alt Det Der Skal Nås Inden…
Stykkets handling er centreret omkring de følelser og de situationer, der opstår, da Bente får konstateret Alzheimers. I forskellige situationer prøver veninderne at fremmane og fastholde højdepunkter i Bentes og deres egne liv, ligesom de noget aggressivt prøver at overtage Bentes liv med "sidste øjebliks-ting" hun skal nå, inden det er for sent.