Fandens til Fangstmænd!
- efter Jørn Riels skrøner
Beskrivelse
Vi møder de to fangstmænd Valfred og Herbert - der ikke kan huske, hvornår de sidst var i bad. Eller hvorfor…
Valfred og Herbert tror begge, at de skal overvintre alene i ”Blæsebælgen” – fangsthytten ved det lille sund neden for bræen – men man må jo så se, om man kan vænne sig til den anden. De har begge det problem, at den anden uheldigvis er idiot.
De priser sig lykkelige for at være langt væk fra alt det, de drømmer om. Men HUN er der alligevel hele tiden – kvinden, naturen, det uberegnelige og ukontrollable. Eller er hun?
Så kommer DEN UNGE MAND – Lille-Lasse – med al sin ungdommelige kækhed som en kile ind i den lille hytte og skaber både konkurrence og sammenhold.
Originaltitel: Fandens til Fangstmænd!