Den grønne Elevator
- på turné
Beskrivelse
Sjovt og ”vådt” lystspil med Bodil Jørgensen og Tommy Kenter
Det er med stor glæde, vi kan præsentere et af historiens mest succesfulde lystspil på Sønderborg Teater. En klassiker, der gennem årene har trukket tusindvis af mennesker i teatret.
Handlingen er rykket frem til 1960'ernes New York, hvor Billy og Blanche beslutter sig for sammen at udsætte deres respektive ægtefæller for lidt af en gimmick. De foregiver at have en affære, og de vil tages på fersk gerning. For at planen skal lykkes spiller flaskerne i barskabet en ikke helt ubetydelig rolle. Der bliver mikset en række potente cocktails. En af dem døber de Den Grønne Elevator – og resten skal ses i teatret!