Miettes
NYCIRKUS TO-GO MED EN MAND, TO PÆLE OG EN RULLE STÅLTRÅD
Beskrivelse
Miettes er back to basics – tilbage til essensen af nycirkus, når Rémi Luchez skaber kunst med de enkleste midler. Han har haft travlt med at turnere Frankrig tynd – på cykel – men nu sætter han endelig sine pæle og sin ståltrådsline op under de grønne træer i en hemmelige have.
Der er kun plads til en sluttet kreds af tilskuere. Det er det ekstraordinære, eksklusive møde med en artist, som insisterer på at være tæt på sit publikum og på at give dem en oplevelse af de sjældne. Med linedanserens ekvilibrisme og klovnens fejlbarlighed– det åndeløst virtuose og det charmerende komiske – og med publikum som vigtigste medspiller skaber han en unik nycirkus-perle. I al sin enestående enkelhed.