© Nicolas Pages
Risque Zéro
Hyperaktiv vildskab under blafrende teltdug
Nycirkus - Nycirkus for børn og voksne

Risque Zéro

Hyperaktiv vildskab under blafrende teltdug

Beskrivelse
For Galapiats seks vovehalse er frygt noget, man griner ad. Som en flok overeksalterede unge på speed er de totalt ude af kontrol. De kaster med knive, balancerer med økser, spytter med bolde, flyver på hovedet gennem luften, leger med ild, hænger i hår, alt imens de spiller violin, guitar, bas, klarinet. Nogle gange går det godt… og nogle gange går det galt.

I deres børneleg forsvinder virkeligheden, og ind træder superhelte, cowboys og klovne – i en dødsensfarlig udfordring af, hvor langt man kan gå.

Fandenivoldsk artisteri, blæret musikalitet og momenter af fin poesi har skabt denne hit-forestilling, der ryster teltpælene, blæser publikum bagover og sender frygten til tælling.
Info
Medvirkende (6):
Elice Abonce, Sébastien Armengol, Moïse Bernier, Jonas Séradin, Lucho Smit, Sébastien Wojdan

Spilleperiode: 21. august 2014 - 24. august 2014 - Danmarkspremiere

Antal opførelser: 4

Målgruppe: Familieforestilling - Aldersgruppe fra 6 år

Varighed: 1 time og 40 minutter

Sæson: 2014-15

Type: Turne produktion, International turne-arrangement



PRODUKTIONSOPLYSNINGER

HVOR HAR PRODUKTIONEN SPILLETTilbage
Scenekunstarkivet gør det lettere at finde frem til viden om teater
Du kan søge i arkivet, slå op i Gyldendals Teaterleksikon eller finde det aktuelle teater på Scenen.dk.
   
Scenen.dk
Find aktuelle teateroplevelser i Danmark på Scenen.dk. Søg efter teater nær dig og find inspiration i artikler og guides.