Umælende kræ
Beskrivelse
Mod sin vilje arver John slægtsgården, da hans far dør, og han bliver overtalt af sin kone til at flytte derud for at udleve drømmen om et økologisk, bæredygtigt landbrug i pagt med naturen. For John er minderne fra barndommen på gården dog ikke så ’grønne’ og lyse. Faderen var af den sorte skole, ond mod både mennesker og dyr og hans tunge sind hviler stadig tungt over ejendommen og ikke mindst dens dyr. Mareridtene fra Johns barndom vender langsomt tilbage og kaster mørke skygger over familiens drømme om det lykkelige landliv og det viser sig snart, at naturen ikke er sådan at danse med. Langsomt krakelerer deres forestillinger om det lykkelige, økologiske liv på landet.