15 sekunders berømmelse
En satirisk og tankevækkende forestilling fra 12 år og voksne
Beskrivelse
Andy Warhol sagde engang, at i fremtiden vil alle blive verdensberømte i 15 minutter. Mon ikke, at vi kan regne med, at minutter er blevet til sekunder?!
Aaben Dans har bedt den belgiske koreograf Koen De Preter om at lave en satirisk, men bestemt også en tankevækkende forestilling om tidens jagt på berømmelse. Hvad driver os? Hvad sker der bag ved scenen? Vi følger de tre performere: Pierre Enaux, Thomas Porup og Pernille Koch, der kaster sig selv og publikum ud på en rutchebanetur af følelser, når de spiller, synger, danser og optræder.