Flygtning Transportable
Beskrivelse
I forsøget på at sætte sig ind i det at være på flugt, er de to performere gået på jagt i nyheder, statistikker, interviews og deres egne erfaringer. Det resulterer i en ærlig og personlig erkendelse af, at man muligvis aldrig helt kommer til at forstå flygtningenes situation, men at vi kan genkende nogle af følelserne.
Forestillingen er en teaterkollage som spiller bag i en stor varevogn, og publikum sidder med i vognens mørke kasse. De deler rum med performerne, med de fysiske situationer, og med titusinder af flygtninge, der i tidens løb er blevet transporteret på denne barske måde.
Vær forberedt på en fysisk og sansemættet oplevelse på meget lidt plads.