We like We
Releasekoncert
Beskrivelse
Det unikke orkester We like We fejrer sit debutalbum ”a new Age of Sensibility”, udgivet på Jomi Massages pladeselskab The Being Music, med et brag af en releasekoncert på Københavns Musikteater. We like We er fire iltre, unge konservatorieuddannede kvinder; en vokal, en violin, en cello samt en enmandshær af slagtøj.
Koncerten efterfølges af et par musikalske overraskelser af akustisk variant, før aftenen sluttes af, når lydkunstneren Jacob Kirkegaard, der har medproduceret ”a new Age of Sensibility”, byder op til dans med et DJ-set med 70′ernes mest svedige, afrikanske grooves fra Guinea, Mali, Etiopien, Senegal, Somalia og mystiske Marokko. Der er dømt vaskeægte tirsdagstrance.