De Nattergale - Æ Juletur 2015
Beskrivelse
Efter De Nattergales succesfulde comeback-show sidste år har de tre herrer, Viggo Sommer, Uffe Rørbæk og Carsten Knudsen, besluttet atter at drage landet rundt. Den nye turné rammer landets koncerthuse slut oktober næste år under titlen DE NATTERGALE - Æ JULETUR 2015.
Det nye show vil i bedste Nattergale-stil være en skønsom blanding af trioens store bagkatalog og udvalgte numre fra den populære The Julekalender krydret med nye gakkede indfald og udfald. Og hvem ved, om de gæve jyder ikke også har en ny sang eller to med til deres fans? Trioen lover i hvert fald, at det bliver ”et vidtløftigt show, der løfter begreberne skrammelmusik og publikums-overbærenhed til helt nye højder”.