Rejsen til Gud
Dukketeater om taknemmelighed og mirakler
Beskrivelse
En dreng, et talende græsstrå og en bogfinke beslutter at rejse hen til Gud for at sige tak. De får følgeskab af en sur and og undervejs støder de på en død soldat. Og så sker der noget meget smukt og mærkeligt.
Baseret på Louis Jensens bog af samme navn, er Rejsen til Gud en dukkeforestilling som beretter direkte, alvorligt, men også med glimt i øjet om de store ting. Uden brug af store ord, men fra et luftlag hvor historier for mindre børn normalt ikke færdes. Rejsen til Gud har på turné vist, at den både er velegnet til børn fra indskolingen (6-8 år) og til ældre børn fra mellemtrinnet (9-11 år).