Suite of Touch
En danse- og musikforestilling iscenesat af Camilla Stage
Beskrivelse
Oplev en suite for 7 internationale stærke dansekunstnere og 3 musikere på barokinstrumenterne viola de gamba, theorbe og cembalo.
I berøringsmøder med os selv og hinanden bevæges vi, det er her vi føler os forbundet og levende. Nogen hævder ligefrem, at berøring er lige så vigtigt for overlevelse som vejrtrækning.
I tæt samspil med de udtryksfulde musiksatser af 1600-tals komponisterne Marin Marais og Monsieur de Sainte-Colombe sammensættes en suite af sofistikerede ornamenterede danse.
En suite, der rum for rum – berøring efter berøring – danner forestillingens undersøgende, legende og foranderlige bevægelsesmønstre.