Halfdan
Livet er en morgengave...
Beskrivelse
Forestillingen hylder Halfdan Rasmussen og hans finurlige og fjolle-fornuftige tekster.
En voksen-cabaret med hans kendte viser: Noget om Helte, Noget om Kraft, Noget om Kammermusik osv - med nogle af børnesangene og hans sprudlende tekster om sin egen barndom på Christianshavn - men også med små rejser ind i hans mørkere side med tekster om arbejdsløsheden i 30’erne, modstandskampen, udlandsrejserne og den sidste tids ”skrumpealder”. Et helt portræt af Halfdans liv og digtning.
Forestillingen er bygget op af Halfdan Rasmussens tekster, flettet ind i hinanden i en blanding af kronologi, fabuleren og kontrastfyldte overraskelser.