Aben
Efter novellen: En rapport til et akademi
Beskrivelse
"Høje Herrer i Akademiet, I har vist mig den store ære at invitere mig til at komme her og fremlægge en rapport om mit tidligere liv - som abe."
Brutalt taget til fange og desperat efter at finde en udvej beskriver aben RødPeter, hvordan han lærer at ryge, drikke, spytte og endda tale som et menneske på sin vej mod et liv som velhavende varietestjerne i den civiliserede verden.
”Aben” er en monolog over Franz Kafkas satiriske novelle ”En rapport til et akademi”. Her beretter en abe om sin transformation til menneske foran et publikum bestående af nysgerrige videnskabsmænd.
En vittig og hjerteskærende fortælling om tvungen kulturel assimilation som spejler en aktuel udfordring i nutiden.