Beatrice
En steampunk-dukketeaterforestilling om menneskets til tider symbiotiske forhold til maskiner
Beskrivelse
Beatrice er en steampunk dukketeaterforestilling af Tidsrum, baseret på den prisvindende forfatter Karin Tidbecks novelle.
Lægen Franz Hiller forgaber sig i luftskibet Beatrice på en udstilling i Berlin. Hun er ikke til salg, men Franz får bygget sin egen kopi – Beatrice II. På samme tid forelsker Anna Goldberg, datter af en bogtrykker, sig i dampmaskinen Hercules. Hun køber ham på stedet og lejer et varehus til ham, men det er allerede optaget af Franz og hans luftskib.
To dukkespillere fortæller uden et ord historien om Franz, Anna og deres maskiner i et poetisk, sensuelt steampunkunivers med dukker, skygger, nykomponeret musik, ombyggede pladespillere og dunkende maskiner.
Originaltitel: Beatrice