Madama Butterfly
Den Jyske Opera
Beskrivelse
Den unge, japanske kvinde Cio-Cio-San, som kaldes Butterfly, er blevet gift med den amerikanske marineløjtnant, Pinkerton. Hun aner ikke, at han har planer om at forlade hende og rejse hjem for at gifte sig med en amerikansk kvinde. Historien om, hvordan en ung, uskyldig kvinde bliver forrådt og tager en tragisk beslutning, er måske en af de største tragedier i operalitteraturen. Puccinis smukkeste tragedie kan du opleve instrueret af australske Stephen Barlow med Den Jyske Operas Kor og et fremragende dansk og internationalt sangerhold på scenen.
Opføres på italiensk med danske overtekster.
Der er introduktion 1 timer før forestillingsstart.
Originaltitel: Madama Butterfly