Vejen hjem
Beskrivelse
Ordløst dukketeater om at overvinde frygten for det ukendte.
Da drengen opdager et propelfly på sit værelse, gør han, hvad enhver anden ung eventyrer ville gøre: Han rejser ud i det ydre rum!
Millioner af kilometer fra jorden begynder flyveren at sprutte og ryste. Benzintanken er tom, og drengen må foretage en farefuld nødlanding på månen. Her viser det sig, at han ikke er alene. For en marsboer sidder ubehjælpeligt fast med sin maskine og har virkelig brug for hjælp.
I børnenes grænseløse fantasi kan alt lade sig gøre – sådan er det også i denne forestilling, hvor drengens fantasi tager ham og hans seng med på en fantastisk forvandlingsrejse.