Antikrist
Beskrivelse
Rued Langgaards opera Antikrist: I en prolog og seks billeder fremstilles Antikrists sidste gerninger af en række bibelske figurer – Lucifer, Den store skøge, Dyret i skarlagen m.fl. – inden Dommedag bryder ud, og en ny verden kan spire frem. Til trods for, at Antikrist er et hovedværk af Rued Langgaard, og musikken er ekstrem effektfuld og stemningsmættet, blev operaen aldrig opført i komponistens levetid, da teksten blev opfattet som ”fuldstændig tåbelig”.
Efter succesrige opførelser i Innsbruck (1999) og København (2002) spilles operaen nu for første gang efter komponistens egne scenografiske anvisninger fra 1920’erne i Ribe Domkirke.