Poetic Refugee

En hjemløs finder et gadehjørne, som bliver et midlertidigt tilflugtssted. To barrierer symboliserer dørene til hans univers, en bro transformeres til en båd, og en skulptur bliver hans rejsekompagnon.
Forestillingen er bygget op som et visuelt digt, hvor rytmen markeres af sneen, der falder lidt efter lidt ... en smule ... lidt mere ... indtil stormen begynder. Til sidst er alt hvidt, bortset fra den røde paraply, som en hundehvalp på en mark ... et tegn på håb.