Ebbe Skammelsøn
- en blodig folkevise om kærlighed
Beskrivelse
En musikalsk modernisering af den berømte danske folkevise om ulykkelig kærlighed mellem ridder og adelsfrøken. Stor romantik, jalousi og blodige opgør formidles nutidigt og humoristisk, med dukker og sang, så både store og små kan være med.
Spiller som gadeteater på torv eller plæne, i kantinen eller teatersalen.
Ebbe græder og saven hyler. Guitarsoloen skærer i hjertet og harpen fælder en tåre.
Hånddukker hævner sig på hinanden og omvandrende gigantdukker fjoller rundt til et bryllup, der ender i et blodbad. Det er krig og kærlighed, hævn og sorg. Kan vi lære at tilgive den Ebbe, der træder så mangen sti vild?
Bilen ankommer og showet er igang! Ligesom dengang i Middelalderen.