Old School - New School
En generationsthriller
Beskrivelse
”Old School – New School” er en forestilling der lægger op til en generationssnak om homoseksualitet.
Nikolas er lige flyttet på landet og er startet i 9. klasse. Han er bøsse og har intet problem med sin seksualitet. Til gengæld har han masser problemer derhjemme og har lukket sig inde i sin egen verden af computerspil.
Klasselæreren Jan sætter sig for at hjælpe ham. Men det skulle han måske aldrig have gjort, for Jan har en hemmelighed…
En generationsthriller om fortielser og frygten for at stå ved sig selv, men også en rørende historie om et lærerigt venskab mellem lærer og elev.
Med efterfølgende dialog om forestillingens tematikker.