Al tid i verden
U - teater for dig på Folketeatret
Beskrivelse
I morgen fylder Victoria 100 år. Og i nat har hun næsten ikke sovet. Af bare spænding. For der er så meget, der skal gøres, inden gæsterne kommer. Så hun er stået tidligt op for at nedfælde en liste over alt det, hun vil lave på sin fødselsdag. Og det er ikke så lidt. Derfor drøner hun af sted på sin smarte gamle scooter. Bager kage. Gør rent. Køber nye sko, en flammende rød fødselsdagskjole og et digitalt kamera, så hun kan tage en selfie af hende og katten Ziga til fotoalbummet.
Al tid i verden er en livsbekræftende dukkeforestilling fortalt i et finurligt og filmisk visuelt teaterunivers, hvor luften er fyldt med magi skabt af det prisbelønnede Meridiano Teatret.