Dannerbarn
En forestilling om at have alle odds imod sig
Beskrivelse
Well-behaved Women seldom make history - Laurel Thatcher Ulrich
Dannerbarn er en forestilling om at have alle odds imod sig, og alligevel finde styrken til at tro på sig selv; danne sig selv.
I forestillingen møder Grevinde Danner det nutidige anbragte barn Nathalie. Frk. Rasmussen som Danner foretrækker at kalde sig, har et særligt blik for talent, og hun spotter hurtigt Nathalies talenter frem for at se et vanskeligt barn. Deres møde udvikler sig til en rejse. Frk. Rasmussen har oplevet lidt af hvert, og livet har ikke været let. Hun kender til vrede, modgang, andres hån. Alligevel er hendes liv som et eventyr. Nathalie spejler sig i eventyret, og begynder at fortælle sin egen historie.