Okker Gokker
Musikforestilling for de mindste
Beskrivelse
Okker Gokker er en veloplagt musikforestilling for de mindste.
Rim, remser og små fortællinger mødes i en legeverden, hvor det meste kan ske. Dig og mig og vi to er inviteret med, når legen går i gang. Der er både frikadeller og karameller i Fru Hansens kælder. En lille hvid dukke, rejser til Paris, mens Peter Mathisen sidder på ryggen af sin gris. Okker Gokker lægger æg, og alle laver skæg. Og hvem er det der banker, når det ikke er Peter Anker?
De kendte rim og remser er sat på scenen, så alle både genkender og overrumples af hvad ordene og musikken i dem kan.
★★★★★ - Teateravisen.dk
★★★★★ - Børn i byen
★★★★★ - Berlingske
Originaltitel: Okker Gokker